Facebook-sider for Grøndalsvænge
Mange beboere bruger Facebook til at holde kontakten, dele tips og arrangere lokale aktiviteter. Her er et overblik over de to mest brugte grupper og en vigtig information om, hvordan bestyrelsen bruger dem.
Grupperne er ikke officielle kanaler
Det er vigtigt at understrege, at andelsboligforeningen ikke har en officiel Facebook-side. De grupper, der findes, er oprettet og drevet af beboere for beboere.
Bestyrelsen administrerer eller modererer derfor ikke grupperne, og du kan ikke forvente, at bestyrelsesmedlemmer ser eller besvarer henvendelser derinde.
I særlige tilfælde kan bestyrelsen vælge at dele en vigtig meddelelse i gruppen “Andelshavere i Grøndalsvænge” for at sikre, at informationen når ud til så mange som muligt på flere platforme. Dette er dog en undtagelse, ikke en regel. Al officiel kommunikation fra bestyrelsen sker normalt via Grøndalsvænge nyt.
Find den rigtige gruppe for dig
Der findes primært to grupper for beboere:
Grøndalsvænge beboere (åben gruppe)
Dette er en offentlig gruppe for alle, der bor i eller har interesse for Grøndalsvænge og nærområdet.
- Hvad den bruges til: Gode råd, køb og salg, ting der gives væk, efterlysning af kæledyr og opslag om lokale arrangementer.
- Hvem kan blive medlem: Alle med interesse for området.
Andelshavere i Grøndalsvænge (lukket gruppe)
Dette er en privat gruppe, som udelukkende er for nuværende andelshavere i foreningen.
- Hvad den bruges til: Diskussioner om interne emner, projekter og arrangementer kun for andelshavere.
- Hvordan du bliver medlem: Den nemmeste måde er at skrive et opslag i den åbne gruppe og bede om at blive tilføjet.
Reminder
Skal du have fat i bestyrelsen, skal du altid sende en mail. Det er din sikkerhed for, at din henvendelse bliver set og behandlet.