Planlægger du at bygge?

Et byggeprojekt kan være en stor opgave med mange regler. Her er en samling gode råd, så du kan komme godt og sikkert fra start med din ansøgning.

Det vigtigste råd: Få professionel hjælp

Byggeri kan være komplekst og underlagt en række love (bl.a. bygge-, plan- og miljøloven). For at sikre, at dit projekt overholder alle krav, anbefaler vi på det kraftigste, at du kontakter en professionel byggerådgiver, inden du går i gang med at søge om byggetilladelse. En rådgiver kan spare dig for både tid, penge og bekymringer.

Når du vælger håndværker eller entreprenør

Skal du have skiftet vinduer, tag eller lavet andet udvendigt arbejde, er det afgørende, at din håndværker kender og overholder kravene i lokalplanen (åbner i et ny vindue).

For at hjælpe dig har vi udarbejdet et dokument med konkrete forslag (åbner i et nyt vindue) til, hvad du bør skrive ind i din kontrakt med håndværkeren, og hvad du skal være særligt opmærksom på.

Vigtigt: Dokumentet er ment som en hjælp og en vejledning. Foreningen er ikke økonomisk eller juridisk ansvarlig for, at håndværkerens arbejde bliver udført korrekt.

Find inspiration og anbefalinger

Hurtige tips:

  • Tal altid med en byggerådgiver først. Det er den bedste start på dit projekt.
  • Kig forbi BYG. Vi er her for at hjælpe og svare på dine spørgsmål.
  • Brug vores tjekliste til din håndværkerkontrakt for at sikre, at lokalplanen overholdes.