“Mød Bestyrelsen” d. 7. november

Bestyrelsen har søsat et nyt initiativ: “Mød Bestyrelsen”. Formålet er, at bestyrelsen kan give info og modtage spørgsmål og feedback i løbet af året frem for kun til den årlige Generalforsamling.

Der afholdes “Mød bestyrelsen” 2 gange årligt: i november (halvvejs gennem bestyrelsesåret) og i februar (lige inden det tunge arbejde med forberedelse af generalforsamlingen skydes i gang).

I dette bestyrelsesår afholdes første “Mød Bestyrelsen” torsdag d. 7. november kl 18:30, mens andet møde vil blive afholdt torsdag d. 27. februar kl 18:30. Møderne vil foregå i Fritidsforeningens lokaler.

Hvis der er nogle emner, I som beboere særligt gerne vil høre om/diskutere med os, så skriv meget gerne til os på forhånd på KOM@groendalsvaenge.dk. Så kan vi være bedst muligt forberedt til at svare på jeres spørgsmål.

Det vil blive holdt i en uformel og hyggelig tone, og vi sørger for kaffe og kage 🙂 Vi håber, at alle interesserede vil tage sig tid til at komme og give deres input.