Grøndalsvænge er en boligforening, men foreningen er meget mere end en samling bevaringsværdige huse. Grøndalsvænge er også menneskene, der bor her, og alt det sociale, vi laver sammen. Det er legepladserne, hvor børnene og deres forældre møder andre familier i kvarteret. Det er de faste, sociale arrangementer, hvor beboerne mødes år efter år. Det er Fritidsforeningen og dens interessegrupper, hvor beboerne mødes i madklubber, til billiard, yoga og meget andet. Menuen ‘Grøndalsvænge Socialt’ indeholder information om det menneskelige og sociale ved at bo i Grøndalsvænge.