Festlighederne på Rådhuset den 25. november

Har du/I tilmeldt jer turen til Københavns Rådhus, skal vi gøre opmærksom på,
at vi mødes i den store sal lige indenfor hovedindgangen, hvor overborgmester
Frank Jensen vil byde velkommen. Herefter går vi op i festsalen, hvor der
serveres pandekager mm.
Husk at lade bilen stå derhjemme, da der stort ikke findes parkeringspladser
i nærheden af Rådhuset.

Rutschebanerne på vores legepladser

Rutschebanerne på vores legepladser er blevet taget ned. Det er sket, fordi de efterhånden var så medtagne af vejr, vind og brug, at de ikke længere var sikre at lege på og heller ikke kunne repareres.

Vores gårdmand Finn har afspærret på legetårnene, så ingen kommer til at rutsche ned uden bane!

Desuden har vi haft en tømrer til at besigtige legetårnene, der også trænger til en udskiftning, omend de ikke er farlige at lege på. Nye legetårne er meget dyre, og vi har søgt om fondsmidler til at forny legepladserne med. Det er i skrivende stund uvist, om vores ansøgning bliver imødekommet, og i givet fald hvornår det sker. Vi kommer tilbage med mere information, så snart vi hører nyt.

Mvh

Bestyrelsen

 

Københavns Delebiler i Grøndalsvænge

Et medlem har sendt os følgende indlæg:

Har du brug for bil?

 

I løbet af foråret bliver der sat en delebil op i kvarteret omkring Grøndalsvænge Allé. Det er foreningen Københavns Delebiler der står for driften, og bilen indgår i foreningens flåde af mere end 50 delebiler der står i hele København.

 

Delebiler er et nemt, fleksibelt og miljøvenligt alternativ til at eje sin egen bil. Ud over et månedligt kontingent, betaler man for den tid man bruger bilen, og det antal kilometer man kører. Man booker bilen i et nemt, netbaseret booking-system. Københavns Delebiler tager sig af alle de praktiske ting, såsom reparationer, syn, dækskift, osv.

 

Delebilisme er ofte økonomisk fordelagtigt hvis man ikke har brug for t køre hver dag, men skal bruge bil til fritidsaktiviteter, ferier, mv. Det kan også fungere godt som supplement til egen bil. Som medlem af Københavns Delebiler har man adgang til at bruge alle foreningens biler, og der er mange forskellige typer af biler til rådighed, lige fra små biler og stationcars til 7-personers biler og kassevogne.

 

Informationsmøde

Der vil bliver holdt et informationsmøde for alle interesserede i starten af april, i fælleshuset på Vindruevej 2, hvor Københavns Delebiler kommer og fortæller om brugsvilkår, priser for brug og indmeldelse, mv.

Den nærmere dato for informationsmødet kommer til at fremgå af foreningens hjemmeside.

 

Hvis du gerne vil vide mere er du altid velkommen til at kontakte Københavns Delebiler. Skriv på info@kobenhavnsdelebiler.dk, eller ring på telefon 35 35 14 11 (ma-tor 9-12.30).

Du kan læser mere om delebiler, priser, vilkår, mv. på www.kobenhavnsdelebiler.dk